banner


Guide: Lær, hvordan du bedst bruger call-to-action knapper



Call-to-action eller CTA hentyder til de steder på din hjemmeside, hvor du prøver at få dine kunder til at gøre en bestemt handling. I sin simpleste form er et call-to-action en knap, da nærmest alle forstår, at man skal klikke på en knap. Men det kan også være en sætning, hvor du beder dine kunder om at klikke et sted sammen med et link.

Derefter stopper simpeltheden i CTA også, da der ligger en hel videnskab bag, hvordan man optimerer disse knapper og links, og derved får en større del af dine kunder til at handle, som DU gerne vil have dem til at handle på din hjemmeside.  

Farvevalget på dine CTA-knapper
Jeg har i en af mine tidligere artikler nævnt, at farvevalget på din hjemmeside er vigtig. Dette gælder også for dine CTA-knapper. Farven skal stemme overens med farverne på din hjemmeside, men stadig stå så meget ud, at dine kunder nemt kan finde dem. 

call-to-action-knap jaba media

I ovenstående eksempel kan du se, at vi har valgt farven lyseblå, som er i overensstemmelse med farverne på vores brand og vores hjemmeside. Det er et gennemgående emne på alle vores sider og giver os noget genkendelighed. Derudover står farven også i kontrast til den hvide baggrund. Derved er det nemt for kunderne at finde. Endnu en lille detalje, der dog kan have stor forskel på konverteringen, er, at når men kører musen hen over CTA-knapperne, så skifter de farve. Dette gør igen, at det intuitivt er forståeligt for brugeren, at knappen er klikbar.

CTA-knap 2

Du kan selv se det her på vores hjemmeside 

Din CTA-tekst
Udover farvevalget på dine CTA-knapper, skal du også tænke over den tekst, du skriver. Det kan have stor inflydelse på, hvor stor konvertering du får. Hvis du gerne vil have en kunde til at købe dit produkt, skal du overveje, om det skal være ”Køb nu”, bare ”Køb” eller ” Læg i kurv”. Eller hvis du gerne vil have, at dine kunder skriver sig op til dit nyhedsbrev. Skal du skrive ”Modtag nyheder her” eller ”Få nyheder her”.

En vigtig regel er, at teksten i dine CTA-knapper ikke må være for lange. Så har de en negativ effekt. Skriv i stedet for en forklarende tekst og slut så din tekst af med en CTA-knap, der guider dine besøgende på din hjemmeside det rigtige sted hen.

Som du kan se fra ovenstående billeder, så har vi valgt teksterne ”Kontakt os i dag” og ”Gratis udkast”. Vi kunne også have valgt standard teksterne ”Læs mere”, men ved at test os frem, fandt vi ud af, at ”Kontakt os i dag” og ”Gratis udkast” gav os højere konvertering og mindre frafald. Vi har analyseret os frem til, at teksten, vi har skrevet er relevant i vores specifikke konverteringssituation. Så lad være med at skrive generiske tekster i dine CTA-knapper. Skriv tekster, der er relevant i konverteringssituationen.    

Man kunne måske komme til at tænke, ”at det er små og ligegyldige ændringer. Det kan da ikke betyde det store.” Men det er faktisk i de små ændringer, der kan hentes store forskelle i konverteringsgraden og måden hvorpå, dine kunder reagerer på din side. Se f.eks. nedenstående billede, som jeg har hentet fra Online-Tekstforfatter.dk. Her har Michael, hjemmesidens ejer, testet de små ændringer han har lavet for kunderne, som har givet stor effekt. Man kan se på billedet, at han har ændret en CTA-knap fra ”Bestil information” til ”Få information”, hvilket har givet 14,79% flere konverteringer.

konverteringseksempel

Få 3 hurtige og nemme tips om CTA kanpper i denne video 

Husk at teste dine ændringer

Lige meget hvad, og som der også afslutningsvis bliver lagt vægt på i videoen, så er det vigtigt, at du tester dine ændringer. Det nytter ikke noget, at du ændrer noget på din hjemmeside og bare går efter gefühl. Du bliver nød til at kigge på nogle tal for at sikre dig, dine ændringer har været til det bedre. For hvis dine ændringer ligefrem er dårligere, kan det jo skade dine mål på hjemmesiden.  

Der er forksellige måder, hvorpå du kan teste dine ændringer. Hvis vi tager udgangspunkt i en webshop, så kan du have et produkt, hvor du kigger på, hvor meget dit produkt har solgt på en uge med f.eks. ”Køb nu” som tekst i din CTA-knap. Derefter kan du på samme produkt ændre teksten til ”Se prisen” ”Læs mere om produktet” eller en anden passende tekst til ugen efter og se, om der er en forksel i salget. Det skal være SAMME produkt for at have en sammenligningsgrundlag.  

Men den bedste mulighed er, som jeg også har beskrevet i en tidligere artikel, at lave en landing page. På denne landing page tilføjer du dine ændringer, og så sender man 50% af sin trafik på landing pagen og de andre 50% til sin almindelig hjemmeside eller det, man kalder for kontrolsiden. Så kan man via en kombination af Google Analytics og Bitly (en tjeneste, der forkorter dine URL’er, og hvor man kan se, hvor mange kliks, det enkelte link har fået.) se, om det er din egen hjemmeside (kontrollen), der klarer sig bedre, eller om det er landing pagen med dine ændringer. Ved at ændre i farven eller teksten, kan du teste dig frem til det bedste resultat for din hjemmeside.

Hvis du gerne vil læse en udførlig beskrivelse af CTA, og hvordan man tester det, kan du læse mere på dette link. 

Og har du  brug for råd eller har spørgsmål til design og tekst af dine CTA-knapper vil vi altid gerne hjælpe videre. Kontakt os her. 


Publiceret af Alexander von der Wehl Mikkelsen den 31.07.2015







Indtast dit navn

Indtast din email