banner


Sådan skaber du mere mere trafik til din hjemmeside



Du har lige erhvervet dig en ny, super lækker og mobilvenlig hjemmeside. Og nu vil du gerne have gamle og nye kunder til at se den og de forbedrede funktioner, du har tilføjet. Men hvordan driver du trafik til din hjemmeside, så de køber dine produkter?   

Sådan driver du trafik til din hjemmeside:  
En af de måder, hvordan du kan drive trafik til din hjemmeside, er ved at bruge forskellige platforme. Det gælder om at befinde sig der, hvor dine kunder er. Udnyt f.eks. det store potentiale de sociale medier har. Integrér de rigtige sociale medier på din hjemmeside, så dine kunder kan linke direkte til dine produkter. Implementér ikonerne fra de sociale medier, hvor din virksomhed er tilstede, så dine kunder nemt kan finde dem.    

Hvis du vil høre mere om implementering af sociale medier på din hjemmeside, så kan du kontakte os her.    

Der findes mange forskellige sociale medier, der kan være interessante for din virksomhed. Det gælder om at prøve sig frem og teste, hvor din virksomhed får størst respons fra jeres kunder, og på hvilket socialt medie, der er størst konvertering til din hjemmeside.    

HUSK på, det er IKKE et sprint, men et maraton.    

Så forvent ikke de store forandringer fra dag til dag. Det kræver engagement fra virksomheden at opretholde og øge interaktion med brugerne. Til gengæld kan det skabe utrolig god konvertering og opbygge loyale kunder, der spreder positiv omtale om din virksomhed. Her er nogle eksempler på sociale medier, din virksomhed kan bruge. 




1. Facebook: Facebook er det største sociale medie, hvor din virksomhed kan nå ud til rigtige mange mennesker og potentielle kunder. Det er et meget alsidigt socialt medie, da det understøtter billeder, videoer og almindeligt tekstuelt indhold.  

2. Instagram: Hvis du har et meget visuelt produkt, er Instagram et oplagt socialt medie at bruge. Det adskiller sig fra Facebook, ved at være orienteret mod billeder. 

3. Linkedin: Hvis din virksomhed henvender sig til andre virksomheder, er Linkedin et godt sted at starte. Linkedin bliver anset som et mere professionelt socialt medie i forhold til Instagram og Facebook.

Hvis man som virksomhed har valgt at fokusere på ét socialt medie, lad os sige Facebook, så kan man starte med at invitere ens venner, familie og omgangskreds til at følge virksomhedens Facebookside. Derudover kan man også bede dem at invitere deres venner og familie til også at følge Facebooksiden. Derefter kan du begynde at offentliggøre et opslag på Facebook og læg mærke til, hvordan det begår sig. Tænk altid over, at det skal være relevant indhold for dine følgere, ellers taber de hurtigt interesse og forlader din side.   

Du kan f.eks. lave et opslag omkring det nye, superseje produkt, du har fået ind i din forretning. Man kunne eventuel lave en lille video med, hvad det nye produkt er, hvad det kan etc. og så lægge det op på din virksomheds Facebookprofil. Nederst i opslaget, kan du linke ind til din virksomheds hjemmeside, som derved ”driver” trafik ind til dit website. Se f.eks. vores Facebookopslag: 

PrimoFlyt ApS er et landsdækkende flyttefirma, der bygger på troværdighed og høj kundetilfredshed. Derfor var det ikke...

Posted by JABA Media on 26. juli 2015


En anden god måde at drive trafik ind til din hjemmeside er ved at starte en blog, der giver dine læsere/brugere/kunder værdifuld viden. Har du f.eks. en slagterforretning, kan du skrive korte artikler om:   

1. Hvordan man steger den perfekte bøf. 
2. Hvordan de forskellige udskæringer adskiller sig fra hinanden i tekstur og smag. 
3. Lave videoer om den bedste grillmarinade og opskrifter. 
4. Vise hvordan virksomheden tilbereder de forskellige madvarer 
5. Og så videre 

Alt dette ville være værdifuld viden for slagterforretningens kunder. Når du så har skrevet en artikel eller lavet en video, er de sociale medier igen et godt sted at dele videoen eller artiklen. Link igen til din blog, så kunderne kan læse og se alle dine indlæg. Derved driver du igen trafik ind til din hjemmeside. Denne blog er med til at underholde virksomhedens nuværende kunde og bygge et forhold til dem, men kan også skabe nye kunder til din forretning. 

Endnu en platform, der kan hjælpe dig med at drive trafik til din hjemmeside, er e-mail marketing, som med andre ord kaldes ”nyhedsbreve”. Din virksomhed kan sende nyhedsbreve ud til kunderne med de artikler, du allerede har på hjemmesidens blog. Eller man kan lave specielle tilbud til de kunder, der har skrevet sig op til at modtage dine nyhedsbreve – så tænker du måske,” men hvordan får man sine kunder til at skrive sig op til at modtage mine nyhedsbreve?”

En måde, man kan skrive sig op til dit nyhedsbrev, er ved at implementere det på din hjemmeside. Se f.eks. nedenstående billede, der er et screen shot en af en hjemmeside, der har et felt, som opsamler e-mail adresser. En anden måde er at have en blanket eller et stykke papir i din forretning, hvor du henviser til, at du sender nyhedsbreve ud. Så kan kunderne efterlade deres e-mail adresser i din forretning, hvor du så personligt kan forklare dem, hvad du sender til dem i dit nyhedsbrev. 

e-mail integrering

Hvis du har spørgsmål til nogle af de ting, der bliver nævnt i artiklen, så er du velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne hjælpe dig videre med råd og mere viden. Og vi kan selvfølgelig sørge for at implementere alle ovennævnte ting på din nye hjemmeside.

Publiceret af Alexander von der Wehl Mikkelsen den 28.07.2015







Indtast dit navn

Indtast din email